TID TIL INSPIRERENDE TOTALOPLEVELSER 2022 blev året, hvor vi endelig kunne vende tilbage til de fysiske butikker. Efter nedlukningerne og de mange timer derhjemme har vi fået et større behov for inspirerende oplevelser og personlig kontakt. I Illums Bolighus har vi altid vægtet den gode kundeoplevelse højt. Nærværende service, et bredt sortiment og udstillinger, der skal inspirere og begejstre dig ved at give en totaloplevelse, hvor sanserne bliver forkælet og skaber grobund for store designdrømme. I år åbnede vi den 18. Illums Bolighus butik. Denne gang på Frederiksberg og med både et børne- og et voksenunivers. Hermed kan vi nu tilbyde flere af vores lokale kunder at shoppe eksklusivt design i eget nærområde. Illums Bolighus Oslo vandt i år Designbase Award 2022 for at være Norges mest innovative butikskoncept og er herudover også nomineret til Global Innovation Award in Retail Excellence, som finder sted i Chicago 2023. Vi er stolte over den prestigefyldte pris og nomineringen, for selv om vi er et 81-årigt livsstilsunivers med stolte traditioner, fornyr vi os hele tiden i takt med nutidens trends og dine behov. Årets katalog er en treenighed af stilrent, ikonisk og moderne design, og vi håber, det vil give dig inspiration til dit næste besøg i Illums Bolighus. Vi ses i Illums Bolighus
Download PDF fil