80 ÅR MED KVALITET & LIVSSTIL Siden grundlæggelsen har Illums Bolighus villet være mere end blot en butik. Et besøg i Illums Bolighus skal være en totaloplevelse, hvor du finder et bredt udvalg af skandinavisk og internationalt design, hvor du bliver inspireret, hvor du får en god købsoplevelse og får lyst til at komme igen. I år har vi 80-års jubilæum, og den runde fødselsdag har givet anledning til lidt refleksion, værdsættelse og ikke mindst et blik mod fremtiden. Hvem er 80-årige Illums Bolighus? Hvem vil vi gerne være? Vi vil fortsat hylde det gode håndværk, klassisk design og sætte pris på kvalitet. Vi vil samtidig også følge med tiden og udvikle os – tilpas meget til at vi ikke glemmer vores dna, men fortsat kan imponere og overraske. Kombinationen af fortiden, nutiden og fremtiden – det er Illums Bolighus og netop denne treenighed afspejles i vores sortiment, hvor du finder alt til hjemmets mange rum og hvor ikonisk møbelkunst står side om side med innovativt design.
Download PDF fil